Fokusgrupper er gruppeinterviews, hvor interessenter eller ekspertgrupper samles for at diskutere eller svare på spørgsmål om et bestemt emne.

Fokusgruppeundersøgelser kan være udfordrende at bruge som hovedmetode, da gruppedynamikken kan domineres af enkeltpersoner, hvilket kræver forsigtighed. Ikke desto mindre er metoden særlig nyttig i de tidlige faser af et projekt, da den kan identificere to væsentlige elementer: For det første kan den afdække vigtig information, såsom viden, problemstillinger eller bekymringer nøglepersoner har. For det andet kan den undersøge sensitivitet og miljøet og dermed tilpasse tilgangen samt spørgsmål.

Gruppedynamikken spiller en central rolle i fokusgruppeundersøgelser, da delte meninger, erfaringer og uenigheder kan være af stor betydning for projektet. Større fokusgrupper egner sig bedst til at indhente korte og generaliserede svar, mens mindre fokusgrupper giver deltagerne mulighed for at uddybe deres synspunkter og føle sig mindre intimiderede ved at dele deres erfaringer, meninger og uenigheder.

Fokusgruppeundersøgelser er også velegnede, når informanter føler sig intimiderede af forskeren, f.eks. på grund af køn, alder, social status osv. Et eksempel kan være, at børn og unge føler sig mest trygge ved at udtrykke deres meninger i en gruppe af deres jævnaldrende, da en voksen-ung ‘setting’ kan være intimiderende på forskellige måder.